Spring til indhold

Om Bosnien-Hercegovina

Her kan du blive klogere på Bosnien-Hercegovina, herunder landets relationer til Danmark.

Overvejer du at rejse til Bosnien-Hercegovina, anbefaler vi dig at læse sektionen "Rejse og ophold" forinden. Kontaktoplysninger på konsulatet i Sarajevo findes her.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi og befolkning

Bosnien-Hercegovinas flag

Hovedstad: Sarajevo (anslået 416.000 indbyggere).
Areal: 51.197 km2.
Indbyggertal:     Anslået 3,9 mio. (folketælling 2013).
Befolkning:

48 % bosniakker (dvs. bosniske muslimer); 37 % bosniske serbere;
14 % bosniske kroater; 1 % andre  (anslået i 2000 - der har været
folketælling i 2013, men resultaterne foreligger endnu ikke).

Sprog: Bosnisk, serbisk, kroatisk (reelt dialekter af samme sydslaviske
sprog). Både latinsk og kyrillisk alfabet anvendes.
Religion: Islam samt ortodoks og katolsk kristendom.
Den bosniske turistorganisation.
Sarajevos turistorganisation.

Historie

Efter 2. Verdenskrig overtog Tito, leder af det kommunistiske partis partisanbevægelse, styringen af Jugoslavien. Titos socialistiske Jugoslavien (SFRY) bestod af seks republikker: Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien, Montenegro, Serbien og Slovenien. Til republikkerne kom to autonome regioner inden for Serbien: Vojvodina og Kosovo. Styret var modsætningsfyldt, og særligt kroaterne og slovenerne pressede vedholdende på for at give større magt til delrepublikkerne. På en ekstraordinær kongres i det jugoslaviske kommunistparti i Be-ograd i januar 1990 udvandrede først slovenerne og siden kroaterne, og i juni 1991 erklærede Kroatien og Slovenien sig selvstændige.

Efter Slovenien og Kroatiens løsrivelse begyndte bosniakker og bosniske kroater at frygte serbisk dominans i det resterende Jugoslavien. Selv om de bosniske serbere protesterede, valgte man at udskrive en folkeafstemning om selvstændighed. De bosniske serbere boykottede afstemningen, mens de øvrige grupper stemte for uafhængighed med 99,7 % af stemmerne. I april 1992 anerkendte de daværende EF-lande og USA Bosnien-Hercegovina som en selvstændig stat.

Som reaktion udråbte de bosniske serbere deres egen republik, Republika Srpska, og i kraft af den serbiske kontrol med den jugoslaviske hær i Bosnien (JNA) formåede disse hurtigt at besætte størstedelen af Bosnien-Hercegovinas territorium. Dette var begyndelsen til en blodig krig, som varede i 3½ år. Bosniske kroater og bosniakker kæmpede i begyndelsen sammen imod de bosniske serbere, men alliancer og fjendebilleder skiftede løbende. Mange bosniske kroater og bosniakker endte i flere landsdele med at vende sig mod hinanden.

I marts 1994 lykkedes det i Washington at presse bosniakker og bosniske kroater til at danne en føderation og dermed bringe kamphandlingerne mellem disse to grupper til ophør.

Konflikten mellem den nye Føderation og Republika Srpska fortsatte imidlertid indtil 1995, hvor bosnisk-serbiske massakrer mod de bosniakkiske enklaver Srebrenica og Zepa og et morternedslag på markedspladsen i Sarajevo udløste omfattende NATO-bombninger af bosnisk-serbiske militære installationer.

Efter internationalt pres enedes Bosnien-Hercegovinas præsident Alija Izetbegovic, Kroatiens præsident Franjo Tudjman og Serbiens præsident Slobodan Milosevic i oktober 1995 om en våbenhvile. Den 1. november samme år indledtes fredsforhandlinger under amerikansk ledelse i Dayton, Ohio. Fredsaftalen, kaldet Daytonaftalen, blev indgået den 21. november og under-skrevet af Izetbegovic, Tudjman og Milosevic i Paris den 14. december 1995.

Udover et samlet dødstal på mere end 100.000 mennesker og enorme materielle tab skønnes krigen også at have drevet halvdelen af landets befolkning, dvs. over 2 mio. mennesker, på flugt fra deres hjem. Heraf flygtede ca. 40 % til udlandet og mere end 20.000 kom til Danmark, mens de resterende fik status som internt fordrevne.

Danmark bidrog betydeligt til FN’s og NATOs fredsbevarende og fredsskabende indsatser i forbindelse med Balkan krigen.

Mere information:

http://www.un.org/en/peacekeeping/missions/past/unmibh/mandate.html

http://www.nato.int/cps/en/natolive/topics_52122.htm

For mere information om Jugoslaviens sammenbrud kan du læse Aarhus Universitets danmarkshistoriens.dk’s app her.

Økonomi

BNP pr. capita: USD 3375,47 (2013).
Total BNP: USD 17,83 milliarder (2013).
Vækst i BNP pr. capita:

0,4 % (2013).

Valuta: Konvertibel Mark (KM)). 1 USD = 1,47 RSD (august 2014).
Inflation:  -0,1 % (2013).
Udlandsgæld: Over 40 % af BNP (2013).
Arbejdsløshed: Over 43 % (juni 2014).
Samhandel med Danmark: BiH var Danmarks 103. største eksportmarked for varer i 2013, hvor BiH aftog for DKK 102 mio., svarende til 0,02 % af den samlede danske vareeksport. Vareimporten fra BiH udgjorde i 2013 DKK 32 mio.

 

Regering

Regeringsdannelsen udestår efter seneste valg, der blev afholdt den 12. oktober 2014.

Statsoverhoved: 

Tredelt præsidentskab, der er valgt for 4 år og skifter formand hver 8. måned. Dragan Čović (HDZ), Mladen Ivanić (PDP) og Bakir Izetbegović (SDA). 

Formand for ministerrådet:

Denis Zvizdic (SDA)

Udenrigsminister: 

Igor Crnadak (PDP)

Styreform: Bosnien-Hercegovina er en republik, som ledes af et præsidentskab bestående af tre personer og et ministerråd. Parlamentet har to kamre: Repræsentanternes Hus og Folkenes Hus. Under statsniveauet er landet opdelt i to entiteter: Føderationen Bosnien-Hercegovina (FBiH), der primært er beboet af bosniakker (bosniske muslimer) og bosniske kroater (katolikker), og Republika Srpska (RS), der primært er beboet af bosniske serbere (ortodokse kristne). De to entiteter har vidtgående selvstændige kompetencer på områder, der normalt henhører under staten.
Entiteterne er underopdelt i forskellige administrative enheder. Føderationen består således af 10 kantoner, der igen er underopdelt i kommuner, mens Republika Srpska kun er opdelt i kommuner. Hertil kommer den særlige administrative enhed Brcko, der overvåges af det internationale samfunds Høje Repræsentant. Både entiteterne og kantonerne har egne ministerier på alle de nævnte områder.
                       
Seneste valg:  12. oktober 2014.

Næste valg:

Oktober 2018.

Indenrigspolitik

Politik i Bosnien-Herzegovina er overvejende drevet af emner relateret til etnicitet, hvorfor partierne er vanskelige at placere på en politisk højre-/venstreskala. Denne etniske diversitet hæmmer de politiske processer i landet. Desuden giver den meget decentraliserede og komplicerede politisk-administrative struktur, der var forudsætningen for at afslutte krigen, ofte store problemer i den daglige administration af landet.

Politikerne igennem mange år ikke imødekommet landets store reformbehov. Efter valget i 2014 er en ny reformproces blevet lanceret.

I 2009 dømte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dele af Bosnien-Herzegovinas forfatning i strid med menneskerettighederne (den såkaldte Sejdić-Finci-sag), fordi den kun tillader valg af bosniakker, bosniske kroater og bosniske serbere (og ikke eksempelvis jøder og romaer) til visse politiske embeder, herunder præsidentskabet. De bosniske politikere har endnu ikke implementeret afgørelsen.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik

OHR:
Som led i Daytonaftalen udpeger det internationale samfund den såkaldte Høje Repræsentant (HR), der har til opgave at gennemføre fredsaftalens civile del, og som fungerer som den øverste politiske instans i landet. I takt med at reformprocessen forhåbentligt skrider frem, er det hensigten helt at afvikle Den Høje Repræsentants Kontor(OHR), eller i første omgang at flytte OHR uden for Bosnien. Ifølge den såkaldte 5+2 plan fra 2007 skal fem mål nås og to betingelser opfyldes, førend OHR-institutionen kan lukkes.

Den Højre Repræsentants kontor.

EU:

Bosnien-Hercegovina ansøgte i 2016 om medlemskab af EU. EU og Bosnien-Hercegovina underskrev i 2008 en stabiliserings- og associeringsaftale, som trådte i kraft den 1. juni 2015. Der blev i 2008 underskrevet en handelsaftale, som trådte i kraft umiddelbart efter. EU fokuserer i sit arbejde i Bosnien-Herzegovina på støtte til reformer og økonomisk udvikling. EU har siden 2004 varetaget implementeringen af Daytonaftalens militære aspekter under operationen ALTHEA. Danmark bidrager som følge af det danske forsvarsforbehold ikke med tropper til operationen.

EU-delegationen i Bosnien-Hercegovina.

NATO:
Ved Daytonaftalens indgåelse i 1995 fik NATO mandat til at udstationere en 60.000 mand stor implementeringsstyrke (IFOR) i landet for at varetage implementeringen af Daytonaftalens militære aspekter. Styrken blev i december 1996 afløst af en stabiliseringsstyrke på 32.000 mand. Denne operation fortsatte frem til december 2004, hvor NATO som følge af den forbedrede sikkerhedssituation overdragede det primære ansvar for implementeringen af Daytonaftalens militære aspekter til EU (Operation ALTHEA).

NATO spiller dog stadig en rolle, idet alliancen supplerer EU-missionen med planlægning, logistik og kommandostøtte. Derudover har NATO et militært hovedkvarter i Sarajevo, hvis primære opgave er at støtte den bosniske regering i reformeringen af landets forsvars-struktur, ligesom hovedkvarteret hjælper Bosnien-Herzegovina med at opfylde de betingelser, som dets medlemskab i NATO’s ”Partnership for Peace” (PfP) kræver.

Bosnien-Hercegovina indgav medio 2009 ansøgning om MAP-status (Membership Action Plan)i NATO. I april 2010 inviterede NATO Bosnien-Hercegovina til at deltage i MAP, men således, at selve implementeringen først aktiveres, når der er skabt enighed om at overføre al stationær forsvarsejendom, der vurderes at være nødvendig for landets fremtidige forsvar, til staten og til brug for Forsvarsministeriet. Dette er imidlertid endnu ikke sket.

NATO’s hovedkvarter i Sarajevo.

 

Bilaterale forbindelser til Danmark

Generelt samarbejde:
Danmark og Bosnien-Hercegovina samarbejder på en række områder.  I 2004 indgik landene en tilbagetagelsesaftale for afviste bosniske asylansøgere i Danmark. Aftalen indeholder også et samarbejde mellem de to landes myndigheder om statsborgerskab, tilbagesendelse og tilbagetagelse af statsborgere i tilfælde af ulovligt ophold. Aftalen blev underskrevet og trådte i kraft den 18. oktober 2004. Samme år indgik man en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale, der efter ratifikation i 2006 trådte i kraft i juni 2008. I december 2010 blev statsborgere i Bosnien-Hercegovina fritaget for at søge visum ved indrejse i Schengenområdet. Ved oversvømmelserne i 2014 bidrog Danmark med assistance – primært gennem Beredskabsstyrelsen, som sendte frivillige, vandrensningsmoduler og pumpemateriel til Bosnien-Hercegovina.

Dansk nabobistand til Bosnien-Hercegovina:
Bosnien-Hercegovina er en del af Naboskabsprogrammet, som er Danmarks bilaterale bistandsprogram til EU’s nabolande mod øst og sydøst med fokus på menneskerettigheder og demokrati samt økonomisk udvikling.

Læs om Naboskabsprogrammets konkrete aktiviteter i Bosnien-Hercegovina her.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
Gør forretning i Bosnien-Hercegovina.
Mostar, Bosnien-Hercegovina
Jajce, Bosnien-Hercegovina