Spring til indhold

Om Montenegro

Her kan du blive klogere på Montenegro, herunder landets relationer til Danmark.

Overvejer du at rejse til Montenegro, anbefaler vi dig at læse sektionen "Rejse og ophold" forinden. Kontaktoplysninger m.m. på konsulatet i Montenegro findes her.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi og befolkning

Montenegros flag

Hovedstad:  Podgorica (ca. 180.000 indbyggere). 
Areal: 13.812 km2.
Indbyggertal: Ca. 650.000.
Befolkning:

Befolkningen er etnisk heterogen. Hovedparten udgøres af montenegrinere og serbere, der henholdsvis tegner sig for ca. 45 % og ca. 30 % af befolkningen (2011). Bosniakker udgør omkring 10 % og albanere 5 % (2011).

Sprog: Det officielle sprog er montenegrinsk, som med enkelte undtagelser svarer til det serbiske sprog.
Religion: Sekulær stat. Hovedparten af befolkningen er ortodoks kristne, mens mange blandt de bosniakkiske og albanske mindretal er muslimer.
Den montenegrinske turistorganisation.

Historie

Efter Anden Verdenskrig fik Montenegro en del af sin tidligere selvstændighed tilbage og blev én af seks autonome republikker i Det socialistiske Jugoslavien, SFRY (de øvrige republikker var Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedo¬nien, Serbien og Slovenien). Specielt fra kroatisk og slovensk side pressedes vedholdende på for større magt til delrepublikkerne. Forhandlinger mellem republikkernes ledere forblev dog frugtesløse. På en ekstraordinær kongres i det jugoslaviske kommunistparti i Beograd i januar 1990 udvandrede først slovenerne og siden kroaterne. I juni 1991 erklærede Kroatien og Slovenien sig selvstændige.

Ved Jugoslaviens opløsning i begyndelsen af 1990’erne valgte den montenegrinske befolkning ved en folkeafstemning (1992) at forblive i en føderation med Serbien (FRY). Vestlige lande forsøgte løbende at få Montenegro til at bryde med Milosevics politik. Det afgørende skifte skete omkring 1997, hvor premierminister Milo Djukanovic brød med Milosevic og Beograd og siden indgik en politisk alliance med uafhængighedsfløjen og repræsentanter for minoritetsgrupperne om at realisere ønsket om uafhængighed.

For mere information om Jugoslaviens sammenbrud kan du læse Aarhus Universitets danmarkshistoriens.dk’s app her.

Den 21. maj 2006 stemte Montenegro ved en folkeafstemning for uafhængighed af statsunionen.  55,5 % af de afgivne stemmer var for uafhængighed, 44,5 % mod. Montenegros parlament erklærede sig herefter uafhængigt d. 3. juni 2006, og anerkendelse fra omverdenens side tog fart efter EU’s anerkendelse primo juni 2006. Danmark og det tidligere statsunionspartnerland Serbien anerkendte Montenegro d. 15. juni samme år.

Økonomi

BNP pr. capita: USD 6415 (2015).
Total BNP: USD 3,99 milliarder (2015).
Vækst i BNP pr. capita: 3,3 % (2015).
Valuta: Euro.
Inflation: 1,5 % (2015).

Indenrigspolitik

Statsform: Republik. Seneste forfatning blev vedtaget af parlamentet i 2007. Debat om forfatningsændringer påbegyndtes i 2013. 
Statsoverhoved: Præsident Filip Vujanovic siden april 2003. Præsidenten er valgt for en femårig periode og kan højst opnå genvalg en enkelt gang. Vujanovic fik dog dispensation til at stille op igen i 2013, da han i store dele af embedsperioden 2003-2008 var valgt som præsident for Republikken Montenegro og reelt kun repræsenterede Montenegro i sin nuværende form i perioden 2006-2008.
Premierminister: Duško Marković (Democratic Party of Socialists) siden november 2016.
Udenrigsminister: Srđan Darmanović (Democratic Party of Socialists) siden november 2016.
Regering: Den nuværende regering er en koaliton bestående af Democratic Party of Socialists, Social Democratic Party of Montenegro, Bosniak Party, Albanian Coalition og Croatian Civic Initiative. 
Parlamentet: Parlamentet (Skupstina) har 81 medlemmer, der vælges efter proportionalitet med valg af fem pladser i særlige minoritetskredse. Parlamentet vælges for fire år ad gangen, og spærregrænsen er 3 %. Seneste valg blev afholdt i 2016. 
Næste valg: Næste præsidentvalg er senest april 2018.
Næste parlamentsvalg er senest oktober 2020.

Den montenegrinske regerings hjemmeside.

Det montenegrinske parlaments hjemmeside.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik

Montenegro blev optaget som medlem af OSCE og FN i sommeren 2006, af IMF og Verdensbanken d. 18. januar 2007, og af Europarådet d. 11. maj 2007. Den 29. april 2012 blev Montenegro optaget i WTO.

EU:
Montenegro er anerkendt som kandidatland. Optagelsesforhandlingerne blev indledt juni 2012. Læs mere om Montenegros nuværende arbejde for at blive klar til EU optagelse her: EU-delegationen i Montenegro.

Landet indgår i en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SA) med EU. Den blev ratificeret af et enigt parlament i november 2007 og trådte endeligt i kraft 1. maj 2010. Montenegro indgav medlemsansøgning til EU den 15. december 2008, og i december 2010 anerkendte Det Europæiske Råd Montenegro som kandidatland.

NATO:
NATO anerkendte Montenegro kort efter landets selvstændighed, og på et NATO-topmøde i Riga i december 2006 blev det besluttet, at Montenegro skulle optages i NATO's Partnerskab for Fred (PfP). I juli 2008 udviklede forhandlingerne mellem NATO og Montenegro sig, da den første Individual Partnership Action Plan (IPAP) blev vedtaget. NATO inviterede i december 2009 Montenegro til at tilslutte sig “Membership Action Plan” (MAP). NATO inviterede i 2015 Montenegro til at blive medlem af organisationen. I 2016 fik Montenegro observatørstatus i NATO. 

Læs mere om forholdet mellem Montenegro og NATO her.

Nabolande:
Montenegros forhold til Serbien, som er landets største handelspartner, er af stor vigtighed. Montenegros anerkendelse af Kosovos uafhængighed den 9. oktober 2008 førte til en forværring af forholdet mellem de to lande. Ud over denne uoverensstemmelse er forholdet til Serbien efter uafhængigheden dog fortsat godt.

Montenegro har arbejdet på at bedre forholdet til Kroatien efter krigene i 1990’erne, hvor montenegrinske tropper deltog i bombardementer og angreb på Kroatien.

Bilaterale forbindelser til Danmark

I 2003 trådte en tilbagetagelsesaftale for afviste montenegrinske asylansøgere i kraft. I 2009 blev montenegrinske statsborgere fritaget for at søge visum ved indrejse i Schengenområdet. 

Montenegro er en del af Naboskabsprogrammet, som er Danmarks bilaterale bistandsprogram til EU’s nabolande mod øst og sydøst med fokus på menneskerettigheder og demokrati samt økonomisk udvikling.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
Gør forretning i Montenegro.
Sveti Stefan, Montenegro
Solopgang, Montenegro