Gå til indhold

Rejse og ophold

Står du og skal rejse til Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina eller Nordmakedonien, anbefaler vi dig at læse disse sider før dit ophold. I menuen nedenfor finder du relevante informationer omkring rejseforsikring, visumregler, rejse med husdyr, vaccinationer etc.

Serbien, Montenegro, Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina er alle spændende lande at rejse til. Når du rejser hertil, er det vigtigt at være bevidst om nogle praktiske råd, som vi beder dig om at læse igennem inden dit ophold. I menuen til venstre under ”Praktiske råd om rejser i Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina” vil du finde de mest generelle råd, som er gode at have kendskab til.

Ved besøg i Serbien, Nordmakedonien, Montenegro eller Bosnien-Hercegovina, der ikke overstiger 90 dage, er man som dansk statsborger fritaget for visum. Såfremt du rejser i andet øjemed end som turist eller skal opholde dig i en længere periode, gælder imidlertid andre regler. Under menuen ”Konsulær bistand” kan du finde mere information om visumansøgning og ophold i de tre lande.

Kommer du ud for en ulykke under din rejse, er det muligt at kontakte ambassaden døgnet rundt. Under menupunktet ”Hvis ulykken er ude” kan du finde relevant kontaktinformation på ambassaden samt finde telefonnumre på den lokale alarmcentral.

Husk, at hverken det gule eller blå sygesikringsbevis gælder i Serbien, Nordmakedonien, Montenegro eller Bosnien-Hercegovina, hvorfor det er vigtigt, at du selv tegner en forsikring under din rejse.

Hvis rejsen går til eller gennem Kosovo henvises til Ambassaden i Wien.

Du kan desuden lade dig inspirere på de respektive landes officielle turistsider.

Den serbiske turistorganisation.

Beograds turistorganisation.

Den montenegrinske turistorganisation.

Nordmakedonien turistorganisation.

Den bosniske turistorganisation.

Vil du vide mere om de fire lande, kan du med fordel læse ambassadens landebeskrivelser, som giver et hurtigt overblik over væsentlige indenrigs- og udenrigspolitiske forhold (jf. menuen øverst).

På Udenrigsministeriets hjemmesider, herunder ambassadernes, videregives oplysninger fra andre myndigheder, ligesom der gives råd og vejledning. Udenrigsministeriet kan imidlertid ikke drages til ansvar for eventuelle problemer uanset oplysningerne på hjemmesiderne.