Gå til indhold

Registrering af danske statsborgere i udlandet

Danske statsborgere, som opholder sig i udlandet i kortere eller længere tid, kan registrere sit ophold.

Vi har gjort det meget lettere at tilmelde sig Danskerlisten. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, hvor du er. Det kan være større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb. Du bør også tilmelde dig, hvis du bor fast i udlandet. Tilmeldingen er frivilligt.

Du kommer på Danskerlisten ved at hente vores gratis app “UM Rejseklar” i AppStore eller Google Play. Du skal herefter oplyse dit navn, telefonnummer, e-mail, rejsens varighed og land i fanebladet “Danskerlisten” for at blive tilmeldt. Du kan tilmelde dig både før og under rejsen.

Du skal sørge for at have den seneste version af app'en enten ved at opdatere eller ved slette din tidligere version og geninstallere. Hvis du ikke har app’en UM Rejseklar på din mobil, kan du hente den gratis her: 

 

UM Rejseklar til iPhone: https://itunes.apple.com/dk/app/id1028385835

 

UM Rejseklar til Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.um.danesabroad

 

UM Rejseklar giver dig også hurtig adgang til rejsevejledninger med information om bl.a. sikkerhed i lande over hele verden og til kontaktoplysninger til Danmarks ambassader og konsulater i udlandet, hvis du får brug for hjælp. Hvis du allerede har app’en installeret, skal du opdatere til den seneste version.

Af hensyn til beskyttelse af persondata slettes dine oplysninger automatisk i vores system, efter din rejseperiode udløber. Hvis du er fastboende i udlandet, gemmes dine oplysninger i 12 måneder, og du skal derefter tilmelde dig igen.

Krisesituationer kan opstå i alle lande. Du bør derfor tilmelde dig Danskerlisten, både når du rejser i Europa og længere væk. For din egen sikkerheds skyld.

Hvis du har andre spørgsmål til app'en eller Danskerlisten, kan du kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice på [email protected].