Spring til indhold

Indførsel af husdyr

Der gælder de samme regler for indførsel af husdyr i Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina, som der gør for EU-lande. Ønsker man at medbringe sit husdyr ved transit eller ved kortere ferieophold i Serbien, Montenegro eller Bosnien-Hercegovina, skal man ved indrejse forevise certifikat på, at pågældende husdyr er vaccineret behørigt mod smitsomme sygdomme.

Reglerne for indførsel af husdyr i Serbien administreres af Ministry of Agriculture, Forestry and Water Management, Veterinary Directorate, som kan kontaktes for yderligere oplysninger på telefon (+381) 011 2602320 eller e-mail: vetuprava@minpolj.gov.rs

Reglerne for indførsel af husdyr i Montenegro administreres af Veterinary Administration of Montenegro, som kan kontaktes på veterinarska.uprava@vu.gov.me.

Reglerne for indførsel af husdyr i Bosnien-Hercegovina administreres af Veterinary Office of Bosnia and Herzegovina, hvis hjemmeside du finder her.

Du kan også læse mere på Udenrigsministeriets hjemmeside om rejse med kæledyr.