Spring til indhold

Information for danskere der er strandede i Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, eller Nordmakedonien, og ønsker at rejse hjem

25.03.2020  13:40

Vi i Udenrigsministeriets Borgerservice arbejder på højtryk for at danne os et overblik over danskere der befinder sig i udlandet. Vi anbefaler, at du downloader Udenrigsministeriets app ”Rejseklar”, hvor du kan tilmelde dig listen over danskere i det land, du opholder dig i, og hvor du let kan læse Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Du skal først og fremmest selv undersøge alle muligheder for hjemrejse. Kontakt derfor dit rejse-, fly- eller forsikringsselskab for at arrangere hjemrejse. Hjemrejser kan også foregå med mellemlandinger i andre lande.

Hvis der ikke er nogen muligheder lige nu, så find passende indkvartering, hvor du kan få de daglige fornødenheder dækket. Følg de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis du ønsker det, kan du blive oprettet på vores lister over strandede danskere. Oplysningerne, vi skal bruge, er følgende:


  *   Fulde navn
  *   Køn
  *   Fødselsdato
  *   Pasnummer
  *   CPR-nummer
  *   Nationalitet
  *   Telefonnummer
  *   E-mailadresse
  *   Hvor befinder du dig? Land samt adresse/hotel/andet pejlemærke
  *   Er I en gruppe/familie sammen?

Vi skal bruge disse oplysninger for hver enkelt rejsende. Angiv gerne de samlede oplysninger i én mail til raadtilhjemrejse@um.dk



Seneste nyt

    Se alle