Spring til indhold

Dansk-kinesisk madrasfabrik åbner i Serbien

29.06.2015  15:24

Søndag d. 28. juni åbnede det dansk-kinesiske firma "Healthcare Europe" en madrasfabrik i byen Ruma lidt uden for Beograd. Desuden blev et memorandum for opførelsen af en møbelfabrik på nabogrunden underskrevet.

Indvielsen samt underskrivelsen af memorandummet blev gennemført med deltagelse af Serbiens premierminister Aleksandar Vucic, Kinas ambassadør H.E. Hr Li Manchang og Danmarks ambassadør H.E. Hr Michael Borg-Hansen.

Fabrikken vil ud fra de nuværende estimater koste omkring 15 mio. euro og kommer til at skabe cirka 350 nye jobs.

Begge fabrikker vil blive udstyret med de nyeste teknologier, hvilket gør at de kan leve op til europæiske standarder for miljø og energieffektivitet.

""



Seneste nyt

    Se alle