Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Montenegro.

Senest opdateret 14-08-2020 10:00
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Montenegro.

Læs rejsevejledningen for Montenegro.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Montenegro, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejse

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Montenegro.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger her.

Rejserestriktioner

De montenegrinske grænser er fra den 1. juni åbne for rejsende fra lande, der opfylder særlige krav, som er fastsat af sundhedsinstituttet.

Montenegro åbnede den 1. juni grænserne for en række lande som opfylder et fastsat krav om max. antal (25) smittede per 100.000. Danmark er i øjeblikket på listen, hvilket betyder, at du fra Danmark kan rejse til Montenegro uanset om du er turist eller forretningsrejsende. Her kan man finde en opdateret liste over de lande, hvis borgere må indrejse til Montenegro, på de montenegrinske myndigheders hjemmeside. Regeringen har også indført en ny metodologi, og en liste af landene hvis borgere godt må rejse ind i Montenegro med fremvisning af en negativ Covid-19 test. Læs mere på montenegrinsk og find en mappe her.

Ved indrejse er det ikke nødvendigt, at man fremviser en negativ corona test, og man skal heller ikke i karantæne eller selvisolation (hvis man kommer fra Danmark).

Du kan finde mere information på de montenegrinske myndigheders hjemmeside på montenegrinsk eller på engelsk på Montenegro Travels Corona hjemmeside.

Karantæneregler

Der stilles ikke krav om karantæne eller selvisolation ved indrejse til Montenegro.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke nogle interne rejserestriktioner. Offentlig transport gennem byer fungerer.

Transitmuligheder

Der er transitmuligheder for danskere gennem Montenegro, da alle landegrænser er åbne for danskere i øjeblikket.

Husk at tjekke den opdaterede liste af lande hvis borgere må indrejse til Montenegro. Det også er vigtigt at tjekke listen over hvilke lande man må rejse fra.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger på dette link.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Montenegro.

Forsamlingsforbud

Der er forsamlingsforbud for over 200 mennesker, herunder bryllupper, begravelser, såvel indendørs som udendørs.

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i  lukkede rum, samtidig opfordres befolkningen stærkt til at dække munden i alle sociale omstændigheder også udendørs. Straffen for ikke at bære mundbind ligger på mellem 100 og 2.000 euro i bøde.

Nedlukning / Genåbning

Montenegro er blevet delvist genåbnet, og alle institutioner, herunder klubber, diskoteker og biografer får lov til at åbne, hvis de ikke giver adgang til flere end 200 mennesker.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis du føler åndenød, feber eller hvis du hoster, skal du kontakte den nærmeste sundhedsinstitution eller Institut for folkesundhed i Montenegro pr. telefon.
- Info linje: +382 20 412 858
- Ambulance nr: +38220124
- Hjemmeside: www.ijzcg.me

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Montenegro

Det er i øjeblikket muligt at rejse fra Montenegro til Danmark i egen bil, med direkte flyv, eller med mellemlandinger.

Fly: Der er en direkte flyforbindelse med Montenegro Airlines fra Podgorica til København. Du kan følge situationen og finde deres ruteplan på Montenegro Airlines hjemmeside.

Bus: Det er i øjeblikket ikke muligt at rejse med bus direkte fra Montenegro til Danmark. Du kan finde mere oplysning på Podgoricas busstations hjemmeside.

Tog: Alle internationale tog til og fra Montenegro er aflyst indtil videre. Yderligere oplysninger kan findes på det montenegrinske jernbanevæsens hjemmeside.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men som ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, hvis de ikke har et anerkendelsesværdigt formål.

Anerkendelsesværdige formål omfatter bl.a. det at have fast bopæl eller arbejde i Danmark.  

Læs mere om anerkendelsesværdige formål hos Rigspolitiet.

Spørgsmål om grænsekontrol, herunder vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under Rigspolitiet.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Mere information

Lokale myndigheder og hotlines:

• Institut for folkesundhed Montenegro
• Instituttets hotline: +38220412858
• Skupština Crne Gore

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.


Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Serbien inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Montenegro eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.