Gå til indhold

Coronavirus/COVID-19 Bosnien-Hercegovina

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Bosnien-Hercegovina.
Senest opdateret 28-04-2021 14:20

Indrejserestriktioner

Fra den 26. maj 2022 er der ikke længere krav om at vise en negativ PCR-test eller antigentest for COVID-19 ved udlændinges indrejse i Bosnien-Herzegovina.

Karantæne- og testregler

Der er ikke længere regler om karantæne eller test i Bosnien-Herzegovina.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Bosnien-Herzegovina.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Bosnien-Herzegovina fra Danmark. Rejser du fra et andet land end Danmark, må du undersøge transitmuligheder med de lokale myndigheder.

Visum og opholdstilladelse

Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler. 

Udrejse af Bosnien-Hercegovina

Der er forskellige rejsemuligheder fra Bosnien-Hercegovina til Danmark. 

Fly: Den direkte flyforbindelse fra Tuzla til København afgår i øjeblikket mindre hyppigt. Du kan følge situationen og finde deres ruteplan på Tuzla lufthavns hjemmeside eller kan du oplyse dig om mellemlandinger muligheder på Sarajevo lufthavns hjemmeside.

Bus: Det er i øjeblikket muligt at rejse med bus ud af Bosnien-Hercegovina. Du kan finde mere oplysning på Sarajevo busstations hjemmeside.

Tog: Oplysninger om internationale tog til og fra Bosnien-Hercegovina kan findes på det bosniske jernbanevæsens hjemmeside.

Indrejse i Danmark

På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles coronahotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

For information fra lokale myndigheder se nedenstående links og telefonnumre: 

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. 

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Der er ingen særskilt rejsevejledning for Bosnien-Hercegovina. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Vi henviser til andre landes rejsevejledninger. 

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Serbien inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected].dk eller +45 3392 1112). 

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Bosnien-Hercegovina, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.