NY Coronavirus/COVID-19 Serbien
Rejserestriktioner
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejserestriktioner
Fra den 3. maj 2022 er der ikke længere regler eller gældende restriktioner for indrejse i Serbien ift. COVID-19.
Serbiske statsborgere og udlændinge behøver ikke at fremvise en negativ PCR-test, kviktest, bevis for, at man er kommet sig ovenpå COVID-19 eller et vaccinationscertifikat ved indrejse i Serbien, uanset hvilket land man rejser fra.
Du kan finde flere oplysninger på de serbiske myndigheders hjemmeside.
Det danske coronapas for COVID-19 vaccination
Coronapas fra en række udvalgte lande anerkendes. Yderligere information kan findes her.
Læs mere om coronapasset her.
Karantæne- og testregler
Der er ikke længere regler om karantæne eller test i Serbien.
Interne rejserestriktioner
Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Serbien.
Transitmuligheder
Det er muligt at rejse i transit gennem Serbien fra Danmark. Rejser du fra et andet land end Danmark, må du undersøge transitmuligheder med de lokale myndigheder.
Rejseråd til erhvervsrejser
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Serbien.
Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende
Der tillades indrejse i Serbien for erhvervsrejsende fra alle lande for serbiske statsborgere såvel som for udenlandske statsborgere.
Lokale regler
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Udgangsforbud
Der er ikke indført udgangsforbud i Serbien.
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
Bliv hjemme, hvis du føler dig utilpas. Hvis du har feber, hvis du hoster og har åndedrætsbesvær, skal du søge lægehjælp og ringe på forhånd.
Det er muligt at få lavet PCR-test i Serbien. Information om dette kan findes her. Der kan desuden bestilles tid til en test ved at ringe på dette telefonnummer: 011/362-0000
Det er muligt at få lavet antigen test i Serbien. Information om dette findes på Beo-Labs hjemmeside.
I lufthavnen er både PCR-test og Antigen-test tilgængelig. Læs mere om corona-testning i lufthavnen her.
Lokale myndigheders kontaktoplysninger:
- Covid-19-infolinje: +38119819
- Sundhedsministeriet: +381 64 8945 235
- Serbiens sundhedsinstitut (Dr Milan Jovanović-Batut): +381 11 2684 566
- Ambulance nummer: 194
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler.
Udrejse af Serbien
Der er forskellige rejsemuligheder fra Serbien til Danmark. Man kan rejse i egen bil eller med fly.
Fly: På Air Serbias hjemmeside kan du finde en ruteplan for deres fly i nærmeste fremtid.
Tog: Oplysningerne findes på det serbiske jernbanevæsens hjemmeside.
Bus: Du kan følge situationen på Beograds Busstations hjemmeside. Vi anbefaler, at du også holder dig orienteret på de enkelte busselskabers hjemmesider.
Indrejse i Danmark
På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles coronahotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
Mere information
Forskellige lokale informationer kan findes på nedenstående links og telefonnumre:
- Serbiens sundhedsministerium (på engelsk)
- Serbiens udenrigsministerium (på engelsk)
- Institut for folkesundhed Batut
- eUprava Covid-19 test
- Beo-lab Covid-19 test (privat)
- Covid-19 test på lufthavnen
- N1's hjemmeside
- De serbiske myndigheder har etableret en hotline for spørgsmål vedrørende coronavirus: +381648945235 eller Institut for folkesundheds nummer: +381112684566
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk.
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Serbien.
Kontakt
Du kan kontakte ambassaden i Serbien inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Serbien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
Hent app'en rejseklar
I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad du skal vide om sikkerhed på din rejse.Danskerlisten
Tilmeld dig - for din sikkerheds skyld!Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.